Bureaukrati i vejen for job til flygtninge i små virksomheder
Ny ordning, der skal få flygtninge i arbejde til elevløn, kræver uddannelsesforløb, som små arbejdsgivere har svært ved selv at sammensætte. Flere har forsøgt, men givet op i processen..
Det kan være svært for små virksomheder selv at sammesætte uddannelsesforløb for flygtninge. Her skal f. eks. AMU-skoler ind over, men hvornår har de plads og hvordan gør man lige?
Den to-årige ordning, hvor flygtningen får overenskomstmæssig elevløn, kræver nemlig, at eleven kommer på 20 ugers udannelse og kursusophold, som det er arbejdsgiverens ansvar selv at tilrettelægge. Men det skal ske via kommunale danskkurser eller AMU-kurser, og det svært at overskue, hvad kommuner og AMU kan tilbyde til hvem og hvornår. Desuden er der er ringe hjælp at hente i kommunernes jobcentre.
Der er hidtil kun oprettet 81 IGU-stillinger, siden ordningen trådte i kraft 1. juli i år.
Det kan Dansk Håndværk, der er arbejdsgiverorganisation for små og mellemstore håndværksvirksomheder, godt forstå.
"Vi er i de seneste uger blevet kontaktet af flere medlemsvirksomheder, der har givet op i forsøget på at hjælpe flygtninge i gang. Systemet er halvfærdigt og slet ikke til at bruge for en mindre virksomhed", lyder kritikken fra direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
" Vi har haft en medarbejder til at kontakte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings IGU-hotline, for at få hjælp til at ansætte en flygtning under ordningen. Men medarbejderne var her ude af stand til at forklare kravene - og når vi sprugte ind til det konkrete, blev bolden hele tiden returneret til vores banehalvdel, uden konkrete svar. Da vi blev alt for konkrete i vores spørgsmål, gik medarbejderens computer "ned", og vi blev henvist til at sende vores spørgsmål på en e-mail. Det er for dårligt, lyder det fra Morten Frihagen.
Umuligt for mindre virksomheder
Arbejdsgiverorganisationen har arbejdet med sagen siden en medlemsvirksomhed for 14 dage siden kontaktede dem, for at få fokus på problemerne. En leder af en mindre håndværksvirksomhed sagde allerede da til Dansk Håndværk:
- Vi skal ind og lave en uddannelsplan, der strækker sig over 2 år. Det har jeg ingen som helst forudsætning for at lave. Jeg mener, det er helt galt, at man har lagt det op til den respektive arbejdsgiver at lave sådan en. Jeg ville skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på at finde ud af, hvilke tilbud der er, og om det er de rigtige. Det vil også gøre, at der vil være meget stor forskel på, hvor meget flygtningen ville få ud af det. Store organisationer med en HR afdeling, vil forholdsvis nemt kunne strikke et udannelsesforløb sammen, men en mindre håndværksvirksomhed skal bruge helt urimeligt megen tid på at sætte sig ind i, hvad de skal gøre", lød det fra en af de virksomheder, der klagede til Dansk Håndværk.
-"Politikerne må lynhurtigt have lavet det her om. Vi sidder tilbage med det indtryk, at man har strikket en ordning sammen, der blot på papiret skulle lyde godt. Så har man overladt det til administrationen at definere kravene - og det er havnet i det rene bureaukrati," siger Morten Frihagen.
Et andet problem er, at ordningen kun gælder flygtninge under 40 år. En tredje problem er, at IGU-ordningen i nogle sektorer - f. eks byggeriet - er dyrere på arbejdsgiveren end et traditionelt elevforløb.